Billedet på sidehoved
Billedet på sidehoved

Bavnehøj Skole

Billedet på sidehoved
Billedet på sidehoved

Børns færdsel på internettet

Hvad skal jeg vide når mit barn går online?
Digitale og sociale medier spiller en stigende roller i børns liv både i skolen og fritiden. I skolen foregår meget undervisning med brug af digitale læringsmidler allerede fra skolestarten, og eleverne samarbejder om projekter online. I fritiden har mange børn venner på internettet og chatter med andre på spilsider og online-verdener. Det bliver hurtigt en væsentlig del af deres måde at være sammen på, løse opgaver og finde information.

Mange forældre kan godt føle sig overhalet af deres børns ivrige brug af digitale og sociale medier. Hvad laver børnene? Hvad spiller de? Hvor længe skal man lade dem spille? Hvilken type videoer ser de på internettet? Skal man være bekymret? Spørgsmålene er mange, og bekymringerne er helt naturlige. For det er utroligt svært at danne sig et billede af, hvad der egentlig foregår, når børnene begynder at indgå i sociale online-relationer.

Denne guide har samlet viden og vejledning om børns liv, leg og læring med digitale og sociale medier.

Guiden sigter mod forældre til 7-12-årige børn, men forældre til yngre og ældre børn kan også bruge den. Del guiden i dit netværk og brug den som inspiration til en åben og grundig snak i forældregruppen i dit barns klasse eller i fritidsklubben.

Guiden er udarbejdet af Medierådet for Børn & Unge - den kan læses her